Supervision
Supervision medvirker til at fremme trivsel, udvikling og kvalitet i arbejdet og samarbejdet.
Supervision giver rum og redskaber til at udforske, reflektere over, forstå og håndtere udfordringer og problemstillinger i praksisfeltet. Deltagerne hjælpes til at beskrive og bearbejde dilemmaer, holdninger, handlinger, følelser, forståelser og samarbejde m.v.
Min supervisionsstil er kendetegnet ved en empatisk nysgerrig, åben, respektfuld og ligeværdig tilgang, hvor jeg betragter deltagerne som eksperter i egen praksis.
Jeg gør meget ud af at skabe en tryg ramme, hvor supervisanderne hjælpes med de faglige såvel som følelsesmæssige udfordringer, arbejdet kan afstedkomme.
Min fremgangsmåde tilsigter, at personens eller gruppens eksisterende videns-, praksis- og erfaringslandskab bliver udgangspunktet for fælles nysgerrighed og læring. Derved skabes der grobund for øget bevidsthed og fornyede indsigter, som kan omsættes i indsatser, samarbejde og tilgange.
Supervision er en rammesat proces, hvor form og fremgangsmåde naturligvis tilpasses ønsker, behov, målgrupper og praksis.